|
Dag 1.
Onsdag d. 26. marts 2003
København - Hamburg
Det var onsdag og Leo Cameo
kom direkte fra Bornholm for at hente mig, så vi kunne køre mod Jylland
for at mødes med
Marianne (Flying Girl).
Da vi efter nogle timers kørsel endelig nåede til denne afsides del af
Danmark hvor man end ikke formår at udtrykke sig
på forståeligt rigsdansk, lykkedes det os, uden større
besværligheder, at finde hende.
Vi var undervejs kun kørt forkert én enkelt gang ...og kun en lille bitte
smule!
Da vi endelig var samlet, tog vi et hurtigt stop på McDonald's.
Det var godt lige at få fyldt depoterne op, og efter dette besøg på denne
jyske afdeling af McDonald's, burde ingen
længere være i tvivl om hvem John-Danmark er.
Vi var nu klar til næste etape, men inden da skulle vi dog lige skifte
bil. Marianne havde nemlig venligst lånt sin fars BMW,
da vi ikke mente at Leos pensionsmodne Ford Sierra kunne holde hele
vejen til Hamburg.
Vi er jo som altid hurtige og inden længe kørte vi med sikker kurs mod
grænsen.
Første stop på turen var ved en gammel kending af alle som har kørt sydpå
ad Autobahn, nemlig den store rasteplads
med Aral tankstationen.
Efter at have forsynet os med alverdens herligheder fra butikken og fået
tisset af, stødte vi ind i en af Leos utallige
personligheder... en ret så sløj ravn eller krage eller hva' det nu var
for en, som sad oppe i en gren og nyste så kraftigt at
snottet fra dens næb var ved at ramme os, da vi gik forbi neden under
træet!
Leo forklædt som
forkølet krage.
Lidt efter spottede Leo en
kæmpe lastbil og straks kom truckeren op i ham og selvfølgelig skulle
han lige foreviges med
dette store monstrum.
Leo leger Rubber Duck.
Og så sov Leo ellers resten
af vejen til Hamburg...
ZZZZZZZ - Og så var
det powernaping tid og godnat for Leo.
Vel ankommet til Hamburg
skulle vi som det første finde vores hotel, så vi kunne komme af med
vores sager.
Da vi nærmede os adressen hvor hotellet lå, spottede vi et andet hotel
som hed SAGA.
Vi brokkede os højlydt til Leo, som stod for bookingen af hotelværelser,
over at han ikke havde booket os ind på hotellet
med det ellers så passende navn til vores tur.
Nå, men endelig var vi der. Louise Schroeder Strasse 29 og hotellet som
hed Stadt Altona så da også helt okay ud til
prisen. Vi skulle trods alt kun overnatte her. Vi skyndte os at booke os ind og komme op på vores respektive værelser
med vores ting. Vi havde underligt nok fået værelser på hver sin etage??? Måske var det Leo som med vilje havde
arrangeret det, så vi ikke skulle
høre hans højlydte snorken.
Hotel Stadt Altona.
Få minutter senere stod vi
igen klar i receptionen til at begive os mod Saturn, hvor SAGA kl. 17.00
skulle spille et akustisk
gig og signere autografer.
På vejen mod Saturn løb vi atter ind i Hotel SAGA, eller rettere hvad vi
troede var Hotel SAGA. Det viste sig at det var
deres svar på vores arbejdsformidling og altså
ikke noget hotel.
Marianne og Leo foran
hvad vi troede var Hotel SAGA.
Hmm Geschäftsstelle... mon
de har roomservice?
Så var det ind i en taxi og
hold da helt kæft hvor er Hamburg stor!!!
Jeg har godt nok været i Hamburg nogle gange før, men aldrig tænkt over
hvor stor en by den egentlig er ...og Saturn lå
selvfølgelig i den helt anden ende af byen.
Saturn var et kæmpe varehus med alle mulige elektriske artikler plus
cd'er, dvd'er og andet godt underholdning.
Saturn, hvor SAGA
spillede live-gig og skrev autografer.
Så var det bare lige at
finde ud af hvor i Saturn de skulle spille???
Vagten vi spurgte vidste ingenting... nå, men en flink dame i
informationen sagde at vi skulle prøve at gå op på 3. sal i
musikafdelingen og spørge der. Så det gjorde vi så. Og ganske rigtigt,
det var her de skulle spille.
Vi havde lidt tid til overs inden SAGA skulle dukke op, så vi brugte
tiden på at gå rundt og kikke på cd'er og dvd'er.
Jeg var så heldig at få fingrene i det sidste eksemplar de havde tilbage
af SAGAs nye dvd "Silhouette", så FG blev en
smule negativ, men i sidste ende var det hende som løb af med turens
største smil om munden.
SAGA: Silhouette dvd.
Så løb vi ind i Birdy, Uwe og Alex
Ohm.
Det var rart endelig at møde disse 3 tyskere som vi havde 'snakket' så
meget med
på Worlds Apart forummet.
Så var det endelig tid for Michael Sadler og Ian Crichton til at indtage
scenen, og det var en behagelig overraskelse da
Michael hurtigt
genkendte mig og smilende pegede på mig og sagde "I've seen you
before".
Ian døjede med lidt sygdom, så vi blev derfor opfordret til ikke at tage
billeder af ham.
Så startede de og de spillede to akustiske numre.
"Time's up" fra Worlds Apart og "Rise and shine" fra
den nye Marathon.
Ian var som sagt ikke helt fit for fight, men det kunne man så absolut
ikke høre på hans guitarspil.
Wow, den mand er
simpelthen intet mindre en et geni med sin guitar. Og
sammen med Michaels altid fantastiske stemme kunne man ikke
andet en at
glæde sig en ekstra gang over hvad det var vi havde i vente senere på
aftenen.
Michael Sadler er
klar.
Koncentration.
Times up...
Efter giget kom resten af
bandet op på scenen og var klar til at skrive autografer.
Dette var stort for så havde vi chancen for at lave lidt reklame for os tre
tossede danskere fra WA forummet og
selvfølgelig for at snakke med alle bandmedlemmerne. Så vi stillede os i
kø og ventede på at det skulle blive os.
Alex Ohm og Birdy i kø
til autografer.
Jeg havde mit billede af
Michael og mig fra Bonn med og dette blev signeret af Michael med "To John - All the best -
Michael Sadler".
Mit billede med
Michael fra Bonn.
"To John - All the best! Michael Sadler"
Leo og Marianne fik
signeret de plakater fra Amager Bio som jeg havde foræret dem, og de
blev nøje studeret af alle
medlemmerne.
Vi fik alle også et signeret foto af SAGA og så fik Leo og jeg selvfølgelig taget
en del billeder.
Jim Crichton og Leo
Cameo.
Jim Crichton og
Marianne med Leo i baggrunden.
Birdy har svært ved at
løsrive sig fra Daryl.
...og Birdy rødmer.
Signeret foto.
Signeret program.
Vi havde svært ved at løsrive os
fra dette paradis, men efter at have sagt på gensyn til medlemmerne,
måtte vi videre.
Vi fik også sagt på gensyn til Birdy og Alex og gik ud og fandt en taxi.
Vi kørte endnu engang den lange vej gennem byen og tilbage til hotellet,
hvor vi kom af med alle vores dyrebare
nyerhvervede souvenirs.
Små
5 minutter efter stod vi atter i foyeren og så var det eller bare af
sted for at få noget at spise.
Jeg var efterhånden så sulten at jeg kunne æde en ko i karry som står i sovs til
knæene i en rismark, og jeg er temmelig
sikker på at Mariannes og Leos mave
også var begyndt at knurre.
Så af sted mod Grosse Freiheit 36 for at se om vi kunne
finde en
restaurant i nærheden.
Da vi ankom til GF 36 stødte vi endnu engang på Alex Ohm. Han stod
allerede i kø sammen med nogle andre tyskere som
også havde været i
Saturn.
GF 36 så sgu meget hyggeligt ud, og det var nu også meget sjovt at tænke
på at selveste Beatles engang havde spillet
der.
Grosse Freiheit 36 med
SAGAs tourbus til venstre.
SAGA plakat fra Grosse
Freiheit 36.
Vi gik lidt og fandt en thai
restaurant 20 meter længere nede ad gaden, og lige da vi skulle til at gå
ind, kom Daryl
gående forbi. Marianne og jeg spurgte om vi
måtte tage et billede sammen med ham og det var selvfølgelig ikke noget
problem, og selvom han havde travlt gav han
sig alligevel tid til os.
Daryl og Marianne.
Mig og Daryl.
Vi sagde endnu engang på gensyn og
gik ind på restauranten.
Indenfor bestilte vi os nogle
dejlig store iskolde weissbier og tjekkede menukortet ud. Thaimad er noget af det bedste
jeg
ved og det så sgu rigtig godt ud.
'Find Holger' sidder pænt og
venter på sin dejlige store weissbier.
"Skal du ta' billeder af mig,
din bandit!"
"Smil til far" - Leo ta'r
billeder til familiealbummet.
Da vi havde bestilt maden kom
Birdy og Uwe ind af døren. Vi spurgte om de ikke ville gøre
os med selskab og det gjorde
de så. Vi fortalte Birdy om episoden med
Daryl, og Birdy som er temmelig tosset
med Daryl, blev godt ærgerlig over at
hun
ikke havde været der.
Marianne morer sig højlydt,
mens Uwe propper sig med thaimad.
Birdy ærgrer sig over at hun
gik glip af at få taget et billede sammen med Daryl.
Grrrrrrrrrrrrrr - Fingrene
væk fra min mad!
Mens vi sidder og spiser kommer
Daryl endnu engang gående forbi udenfor restauranten.
Vi sagde til Birdy at hun skulle
skynde sig derud og få taget et billede sammen med
ham, men hun sad bare der og
rystede og
rødmede over hele hovedet.
...og hun ærgrer sig stadig.
Mens jeg sad og spiste min mad, puttede jeg halvdelen af en stor
chili i munden... Hold da helt kæft, hvor var den for
sindssyg stærk. Normalt plejer chilier jo at være
mildere jo større de er, men det havde denne her åbenbart
ikke fået at
vide.
Jeg elsker total stærk mad, men
denne chili var sgu for viiiild. Øjnene løb i vandt, mens jeg
forsøgte at slukke 'branden'
med weissbier.
De andre grinede helt vildt, men
specielt Marianne grinede ekstra højt. Jeg sagde så at hvis hun skulle
grine kunne hun jo
bare prøve at spise den anden halvdel og se om der så var noget at
grine af. Det gjorde hun så... og mindre end 2
sekunder
efter lignede hun også en ildebrand. Det var sgu en rigtig sjov middag.
Da vi var færdige og kom ud fra restauranten,
rendte vi ind i SAGAs manager Mike Ellis. Vi hilste ærbødigt med en bølge,
og han hilste grinende tilbage.
Så var det bare hen og stå i kø
ved GF 36.
Neonreklame foran Grosse
Freiheit 36.
Endelig åbnede de dørene og vi
skulle aflevere vores billetter. Desværre måtte vi ikke beholde
resten af billetten som
souvenirs, da de blev ombyttet med en cd-rom
billet med billeder og info om SAGA. En ret fed idé faktisk!
Min billet til koncerten, som
jeg desværre ikke fik lov til at beholde...
...og cd-rom billetten som
den almindelige billet blev ombyttet med.
Desværre måtte vi også
aflevere vores kameraer i indgangen, så det blev desværre ikke til nogle
billeder fra koncerten.
Vi skyndte os ind så vi stod helt oppe foran. Vi stod lige ud for Ians
fodpedaler og Steves trommer.
Efter et stykke tid gik A.C.T på og leverede en fantastisk opvarmning.
Derefter var det Ray Wilson, som havde været forsanger i Genesis efter at
Phil Collins havde valgt at forlade dem.
Ray var med som special guest på turen. Han sang egne sange, men
også nogle fede gamle Genesis numre som bl.a.
"Mama" og "Carpet crawlers". Under sidstnævnte
sang listede Michael Sadler sig ind på scenen og om bag ved Ray og
begyndte han at synge duet med ham. Det var sgu for stort.
Så skete det vi havde ventet på; SAGA gik på. Dette set var et full
production set, dvs. at SAGA havde alt deres eget
udstyr med og ikke bare GFs standard grej.
Det var en total fed koncert, hvor SAGA endnu engang understregede deres
musikalske evner på en live scene.
Under hele koncerten stod FG og jeg og lavede skæg med Steve. Han grinede
tit ned til os og da koncerten sluttede
kom tidspunktet hvor FG var den som leede sidst. Steve kom nemlig
hen og gav hende en trommestik - og det var ikke
bare en hvilken som helst trommestik - det var en RimShot
trommestik. Sådan en har jeg altid gerne ville have, men det
skulle altså ikke lykkes denne gang.
Efter koncerten kom både A.C.T og Ray Wilson ud og hilste på folk, så jeg
skyndte mig ud og hentede mit kamera og fik
lige knipset et enkelt billede af Ray.
Ray Wilson, tidligere
forsanger i Genesis.
For lige at rode bod på at
FG ikke fik fat i et eksemplar af Silhouette i Saturn, købte jeg dvd'en
til hende i Merchandise
boden. Så hun kunne glad gå fra GF36 med et stort grin om munden, mens jeg
nok, for at sige det mildt, var temmelig
trykket over ikke at have fået en trommestik.:-)
Nå, men efter det hele var slut fandt vi tilbage til vores hotel og gik
til ro, mens SAGAs musik stadig rungede i ørerne.
|