|
Saga
Canadisk symfonisk hard-rock band dannet i 1977 under navnet Pockets af
sanger/keyboarder Michael Sadler (ex
Fludd/Truck) og bassist/keyboarder
Jim Crichton (ex Truck), med keyboarder/sanger Peter Rochon, guitarist
Ian
Crichton og trommeslager Steve Negus (ex Fludd). I 1978 ændrede
bandet navn til Saga, hvorefter de udgav deres
Paul Gross-producerede
debut, der blandede symfonisk synth-rock med episke momenter.
Rochon forlod derefter bandet og blev afløst af keyboarder/sanger Greg
Chadd. I 1980 udgav Saga den Gross-
producerede Images at Twilight,
hvorefter de fik et større kultfølge takket være deres fremragende
live-shows.
Chadd gik straks videre til Uriah Heep og blev erstattet af
keyboarder/sanger Jim Gilmour. Senere på året udkom
den Gross-producerede Silent Knight, der gav Saga et mindre gennembrud i
Europa. I 1981 optog Saga den Rupert
Hine-producerede Worlds Apart, der
cementerede bandets succes i Europa. I 1982 turnerede Saga i Europa, der
havde taget dem til sig og dette øjeblik blev foreviget på live-pladen In
Transit. I 1983 udkom den Hine producerede
Heads or Tales, men musikken
på dette udspil udforskede nye retninger hen imod mainstream-rock og
havde
forladt det episke element.
Saga fik alligevel et mindre hit med singlen "Scratching the surface",
der var sunget af Gilmour. I 1985 udkom den
Peter Walsh-producerede
Behaviour, der slog en meget kommerciel stil an, mens musikken
fuldstændig havde
forladt det symfoniske islæt. Selvom pladen solgte
nogenlunde, forlod Gilmour og Negus snart bandet til fordel for
GNP, da de var utilfredse med Sagas nye stil. Saga turnérede derefter med
session-keyboarder Ray Coburn fra
Honeymoon Suite og session-trommeslager Trevor Morrell (ex Daryl Hall). Coburn lavede
senere studie-arbejde for
Voivod. I 1987 indspillede Saga den Keith Olsen-producerede Wildest Dreams med studie-trommeslager Curt Cress
(#
Tiger B. Smith/# Falco/# The Far Corporation). Musikken var en blanding
af AOR og mainstream-rock, og Sagas
succes var kraftigt aftagende. Saga turnérede derefter med session-keyboarder Tim Moore og Trevor Morrell,
men
bandet afbrød denne turné efter nogle få uger. I 1989 indspillede
Saga The Beginner’s Guide to Throwing Shapes
med Curt Cress og pladen
fulgte samme mønster som den forrige plade. Cress spillede senere med
JoJo, Lucifer’s
Friend og Scorpions. Saga turnérede derimod med
session-trommeslager Graham Lear. I 1991 lavede Jim Crichton
for øvrigt gæsteoptræden for Yes. I 1994 vendte Jim Gilmour og Negus tilbage til
Saga, der udgav Steel Umbrellas,
som var indspillet som et soundtrack og
dette udspil blev imidlertid bandets første decideret flop. I 1995
vendte
Saga dog tilbage med Generation 13, der var ét langt episk nummer
og var betydeligt bedre end forgængeren. I 1996
lavede Sadler
gæsteoptræden for Bobby Kimball. I 1997 forlod Negus imidlertid Saga,
der optog Pleasure and the
Pain med studie-trommeslager Glen Sobel fra
Impellitteri. Gilmour og Ian Crichton debuterede derefter som
solo-artister.
|