|
Fra i dag er der Skanderborg Festival for 26. gang -
musikprogrammet er så som så, men
stemningen er garanteret og vanen tro i top.
Den er noget ganske særligt. Festivalen i Skanderborg, som de med god
grund kalder Danmarks Smukkeste.
Alene den fornemmelse man får - ja, ind imellem på det nærmeste
overvældes af - når man træder ind ad indgangen
og ud mellem bøgetræerne. Hvor...
...man på det nærmeste og kærligste overfaldes af et udefinerligt
velvære, som på det mest magiske manifesterer sig,
fordi det simpelthen ligger i skovluften, at hér vil de ikke én andet end
det bedste.
Kælet for tingene
Hér er kælet for dig, og tingene er i orden. Her er kælet for detaljerne,
kælet for øjne og ører, og lige hér starter
begrebet »anti-dagligdag«, som arrangørerne kalder det.
Danmarks Smukkeste er en måde at drive festival og en måde at skabe
suveræn stemning på, som ikke kan sættes
på formel. Og dog; Gasolin's gamle credo »Det bedste til mig og mine
venner« er vel også en slags formel.
Nødløsninger
I hvert fald er det en hensigtserklæring, som Danmarks Smukkeste altid
forsøger at efterleve til bedste. Hvorfor
festivalen år efter år da også når at sælge ud, før man kan nå at sige
»det er ikke tilladt at træde på ænderne!«, som
én af kardinalparagrafferne i festivalens regelsæt lyder.
Musikalsk er der, for så vidt angår de danske navne ikke noget at komme
efter. Fra Kim Larsen til Kashmir, (Johnny)
Madsen til Mew og Swan Lee til Saybia er de hér stort set alle sammen. Så
værs'go.
Til gengæld ligner årets internationale program et stykke ad vejen noget
hentet i afdelingen for nødløsninger og en
halvtom kasse af de forhåndenværende halvrustne søm.
Topnavnet Anastacia har allerede to gange inden for det sidste år i
Danmark bevist, at hun er en nullitet fra MTV-
fabrikkerne, hvis to fremmeste kvaliteter er en sjælden evne til at bære
en corsage og det faktum, at hun kan bræge
grisene hjem på endog adskillige kilometers afstand.
En saga blot
Hvis Prodigy nogensinde har haft en berettigelse, ligger det adskillige
år tilbage, hvad deres tyndt besøgte seneste
koncert i KB Hallen i København da også understregede.
I øvrigt hører de falmede stjerners unuancerede tonsende technohelvede
hjemme i Skanderborg, som Bob Dylan
gør som første-tenor i en gallaopsætning af La Traviata.
Og Saga? Altså helt ærligt Skanderborg! De burde have været en saga blot
for flere årtier siden! Og så har jeg
hverken nævnt Walter Trout eller Good Charlotte, og hvorfor skulle jeg i
øvrigt også det.
Så ærgerligt det så end er, at der ikke er bare ét stort navn, som kalder
på benyttelse af det hæderkronede udtryk
»FUCK YEAH!«, så vil der blive fede oplevelser. Hér er B.T.s anmelderes
bud på ti af dem.
|