Fyens Stiftstidende
 

 
  Fredag d. 26. oktober 1990

                                                                             2. sektion - Side 2

 

  Dodo-koncert er aflyst


  DODO GAD gider godt, men det gør publikum åbenbart ikke. Derfor har arrangøren set sig nødsaget til at aflyse
  koncerten med popidolgruppen Dodo and the Dodo’s, der skulle være foregået i Odense Idrætshal lørdag den 24.
  november.
  Derimod går andre af poprockens store damer som varmt brød. Det gælder først og fremmest HANNE BOEL, der for
  længst har meldt udsolgt til koncerten i Magasinet på onsdag.
  Samme sted kan ANISETTE KOPPEL og Savage Rose høres den 9. november.
  Og mens vi er ved koncertlivet, så konkurrerer canadiske Saga (Grand Palace) i morgen aften om publikums gunst
  med TV-2 fra Århus (Fyns Forum).
  Og for de halvgamle rockfans er der nostalgi-flip på Skibhus 17:48, hvor Park Lane, Les mann og Slow Train, lader
  tresser-pigtråden gløde.

                                                                                                                                                                                                                        Jb.