|
Af Jens Kofod
Bortset fra vejrgudernes svingende humør, der på skift udløser solstrejf
og regn »i tove«, ånder alt fryd og idyl på
Danmarks Smukkeste Festival
i Skanderborg. 6.500 musikelskere lader sig ikke gå på, men danser og
rocker med
om nødvendigt under paraplyer – og det er der god plads til
på Slotsholmen ved Skanderborg sø, fordi deltagertallet
er maksimeret.
Musikalsk er der intet nyt under bøgetræerne, men genkendelsens glæde er
jo traditionelt den største. Alligevel ser
mange frem til et højdepunkt
i dag, når festivalscenerne overlades de 70 medlemmer af Aarhus
Symfoniorkester.
Hidtidige toppunkter har været vore hjemlige Johnny Madsen og Sanne
Salomonsen, mens Wishbone Ash, der kom
med på afbud fra canadiske Saga,
leverede et rutinepræget show.
Så var der mere go i svenske Imperiet, der tog afsked med jyderne fredag
aften og i aftes gentog seancen i
København. Brecht udsat for Imperiet
med forsanger Joachim Thåström er trods alt ikke hverdagskost på danske
festivaler. Det er Joachim Tråströms aggressivt medlevende sceneoptræden
heller ikke, men han havde da også
hele to scenemedhjælpere til at rejse
mikrofonen for sig, når han havde væltet den – og i baggrunden var een
mand
beskæftiget med en tennisketsjer for at sende den uundværlige røg
op i projektørernes skarpe, brogede lys.
Men hvorfor gør de det så i Skanderborg?
Det er for at skaffe Skanderborg en musikscene hele året, Skanderborg
Festivalklubs 1.050 medlemmer kaster sig
ud i det hæsblæsende
festivalarrangement, der involverer 1.300 frivillige og ulønnede
hjælpere og har et
musikbudget på 1,6 mil.. Kr. – en fordobling på bare
to år.
ChairInAir åbnede for de musikalske sluser i går formiddag. Vejrguderne
åbnede for andre, men kunne ikke forstyrre
6.500 menneskers glæde over
at høre »I skovens dybe stille ro« i elektronisk udgave under bøgetræer
og paraplyer
på Danmarks Smukkeste Festival.
|