|
Af Uffe Christensen
Den 9. Skanderborg-festival startede i går i bogstaveligste forstand i
rosens navn. Byens borgere og de godt 6000
deltagere fik i byens gader
og ved indgangen til festival-pladsen uddelt en rød rose, og netop rosen
blev atter
symbolet på den fredelige og sympatiske ånd denne – Danmarks
smukkeste festival startede i.
Meget at lære
Efter den formelle åbning af festivalen foretaget af Mr. Sunrise – bedre
kendt som Søren Rislund – gik den endnu
ukendte Århus-gruppe Michael Learns To Rock på scenen. Bandet har meget at lære, men læg mærke til
navnet.
Med den meget melodiske guitar-baserede rock, det purunge band
leverede i går, er det sandsynligt, at det er et
navn, der vil dukke op
fremover. Der er muligheder og oprigtig spilleglæde i det band.
Efter “nybegynderne” kom Johnny Madsen på scenen med sit band. I aldeles
uhøjtidelige vestjyske vendinger
hilste han publikum velkommen, og
leverede et sæt, der – som altid var uhyre kompetent. Men noget af det
umiddelbare er gået fløjten. Måske har ambitionerne overhalet det, der
først og fremmest er Johnny Madsens store
force: det jordnære.
Originalt pige-band
Under Johnny Madsens sæt åbnedes himlens sluser sig, men det afskrækkede
ikke den del af publikum, der var
kommet for at høre Miss B. Haven. Om
det var regnen, skal være usagt, men det københavnske pige-band, er hørt
mere oplagt tidligere. Intet kan dog rokke ved, at netop Miss B. Haven
er en af tidens absolutte væsentligste og
originale bands på den
københavnske rock-scene.
Da det regntunge mørke begyndte at lægge sig over den smukke
festival-plads ved Skanderborg-søen, levede
Sanne Salomonsen op til
forventningerne – hun kan efterhånden ikke andet, men noget nyt har hun
stadig ikke til
publikum – men det begyndte først for alvor “at rive” i
løbet af aftenen, da svenske Imperiet og det lidt mosbegroede
gendannet britiske band Wishbone Ash gik på scenen. Wishbone Ash spillede i stedet
for canadiske Saga, der
siden festivalprogrammet blev trykt, er blevet
en saga blot, og af den grund meldte afbud.
Luft og albuerum
Bortset fra vejret, der i de sidste ni år – med undtagelse af i fjor –
normalt er Skanderborg-festivalen særdeles venligt
stemt, er alt ved det
gamle ved bredden af Skanderborg-søen.
En befrielse at opleve en festival, hvor der er luft og albuerum for de
6.500 deltagere (de røde lygter tændes, når
deltager-antallet når nævnte
antal), der i de kommende par dage vil nyde musikken, samværet og de
pragtfulde
omgivelser. |