|
Af Paul Brasso
SKANDERBORG – Næste år fejrer Skanderborg festival – Danmarks smukkeste,
den med bøgetræer og søer – sit
10-års jubilæum. Det bliver over fire
dage, fra 10. til 12. august. Billetter kan allerede købes nu, og det er
måske
meget klogt.
Samtlige 6500 billetter til årets festival blev solgt på 18 dage, og
dermed er eneste chance for at opleve årets
musikprogram at stå i kø for
de 500 en-dags billetter, der sælges hver dag i weekenden.
Ud over at have opbygget en velfungerende festival med de fysiske rammer
i top formår Skanderborg festival år på
år at sammensætte et
musikprogram, der er alsidigt og attraktivt uden at belaste budgettet
med kæmpenavne.
De danske festivalveteraner Johnny Madsen, Miss B. Haven, Sanne
Salomonsen, The Sandmen, Anne Dorte
Michelsen, 2nd Line Funkomagic
Orchestra, News og Gnags går igen. Suppleret af kristian Lilholts
meditationsmusik, Erling Erlangs & Trio, der ikke lader konferencier
Søren Rislund noget tilbage, Bo Stiefs
fabulerende jazzrock og Anne
Linnets orkesterværk “Spring Capricious” opført af Århus
Symfoniorkester, dirigeret
af Jorma Panula, som også har sin landsmand
Jean Sibelius’ “Finlandia” på programmet. Ifølge det trykte program
vil
Skanderborg festival gerne “fejre Anne Linnets eksamensbevis” med dette
indslag.
Fredagens topnavne bliver svenske Imperiet, kendt ærlig og kompromisløs
rock et sted mellem Springsteen og de
britiske mørkemænd, samt Wishbone
Ash, der sprang til i sidste øjeblik som afløser for Saga. De bundsolide
britiske
rockveteraner har de sidste par år flere gange gæstet Danmark
og luftet deres potentiale, de to leadguitarer. Denne
gang i den
oprindelige, 19 år gamle opstilling.
Lørdag er briterne Runrig og Ten Years After igen på dansk
festivalscene, mens Bill’s Boogie Band og Boogie
Brothers (søndag) deler
weekenden med Djurs Bluesland Festival.
Søndag aften varmer Meat Loaf op til Gnags. Den 35 år gamle amerikanske
rocksanger har haft en omskiftelig
karriere med nogle gevaldige op- og
nedture. Uden pladekontrakt efter sin seneste “Blind before I stop” har
Meat
Loaf været nede at vende bunden, men han er til enhver tid – som
gammel skuespiller – en fremragende
sceneoplevelse. Det viste han i al
fald i København sidste forår. På Skanderborg festival får den
formodentlig et
ekstra spark derudaf ved gæsteoptræden af Meat Loafs
gamle ven guitaristen Billy Cross, der spiller tidligere på
dagen sammen
med Anne Dorte Michelsen og 2nd Line Funkomagic Orchestra.
Se listen:
Rock, jazz og folkemusik
|