|
Af Jens Kofod
For niende gang er der festival i Skanderborg i denne weekend.
Danmarks Smukkeste Festival, hævder arrangøren,
Skanderborg Festivalklub, der under mottoet »Musik og bøgetræer« omdanner
skovområdet mod Skanderborg Sø
og Æbelø til en musikalsk og stor blandet landhandel med tilhørende
campingplads.
Festivalklubben gør meget for at leve op til det navn, man har valgt: det
med at være smukkest. Naturen giver et
umiddelbart fortrin, for søen, træerne og – måske – vejret er der jo. Men
så har man for også at være bedst,
maksimeret deltagerantallet til 6.500 og iøvrigt bestræbt sig på at
indrette festivalområdet , så det har kapacitet til
deltagerantallet – når det gælder teltpladser, toiletter, spise- og
udskænkningssteder.
Så alle praktiske ting er der tænkt godt og grundigt over. Musikalsk er
det et spørgsmål, om et forvænt, dansk
festivalpublikum lader sig lokke. Navne som Miss B. Haven, Johnny Madsen,
Sanne Salomonsen, Anne Dorte og
2nd Line Funkomagic Orchestra er – med rimelig succes – gået igen på
næsten alle årets festivaler, og det kan
meget vel være et spørgsmål, om Gnags, selv så tæt på sin hjemmebane,
Århus, fortsat kan være et trækplaster?
Opfindsomhed er der dog. Også selv om man udråber Ten Years After som et
topnavn. Bandet slog igennem i
Woodstock i 1969, men har efter 12-13 års skilsmisse fundet sammen igen.
Historien – og Gilleleje-Festivalen – viser,
at det er svært at nå de samme højder efter en sådan skilsmisse. Mere
interessante og anderledes navne i denne
festivalsæson er amerikanske Meat Loaf, Wishbone Ash, der erstatter
canadiske Saga, og den herhjemme berømte
Lilholts mindre berømte og yngre bror, Kristian. Og så har man fundet
plads til østtyske No. 55, der har haft pæne
succeser i Århus, og de herhjemme ubeskrevne engelske Boogie Brothers,
der galant præsenteres som »næsten
rablende gale«.
For slet ikke at tale om, at det er lykkedes at få Aarhus
Symfoniorkester, og dets tidligere chefdirigent Jorma Panula,
til at være med. Det er afgjort første gang en dansk festival kan
præsentere 70 symfonikere, og når det samtidig er
Anne Linnets orkesterværk »Spring Capricious«, der skal præsenteres, så
kan man næsten kun beklage, at
arrangørerne har valgt søndag formiddag til opførelsen, for det er i
almindelighed ikke det tidspunkt,
festivaldeltagere er mest opmærksomme.
Men måske kan Danmarks Smukkeste Festival vende op og ned på begreberne. |