|
Af Susanne Johansen
B.T. For den canadiske gruppe Saga er de vildeste
drømme ikke det kolde og blæsende København, hvor de i
sidste uge
opholdt sig for at medvirke i Under Uret.
“Wildest Dreams” er derimod titlen på Sagas ny LP.
Og gruppen er i dag reduceret til en trio.
“De øvrige medlemmer havde lyst til at prøve andre ting, hvilket var helt
fint med os. Vi er jo den oprindelige kerne i
gruppen. Og frem for alt
har det den store fordel, at vi nu kan være i én bil,” griner bassisten
Jim Crichton.
SKAR NED
“Vi fandt også ud af, at vi simpelthen brugte for mange keyboards. På et
tidspunkt var vi oppe på 10 for at skabe en
bestemt lyd. Det var lidt
fjollet, når man rent faktisk kan lave nogle flotte ting på guitar.
Derfor skar vi her også, og det
har givet lidt mere plads i
arrangementerne,” siger forsangeren Michael Sadler.
Sammen med guitaristen Ian Crichton har de tre holdt sammen i 10 år.
“Vi kan da stadig hente masser af inspiration hos hinanden. Og at den ny
LP er blevet færdig på rekordtid – kun syv
uger – er jo et tegn på, at
samarbejdet fungerer fint,” fortæller Jim.
TURNERER
Det er to år siden Saga sidst var på turné, men for deres mange danske
er der håb forude. Allerede næste år drager
de ud på landevejene igen.
“Faktisk tror jeg, at turnéen kommer til at starte her i København i
begyndelsen af ’88. Og vi glæder os virkelig til at
komme ud og spille
igen. Det er vores vildeste drøm lige nu,” siger Michael Sadler.
|