Ekstra Bladet
 

 
  Fredag d. 30. oktober 1987

                                                                                                 Side 54


 
URETS SIDSTE GÆSTER


 
21.25.

  Når viserne i aften viser 21.25 er det sidste gang Under Uret er på skærmen. Og det må siges, at Bisgaard slutter
  denne 19. udgave af det underholdende, journalistiske program med manér.
  Tjener Frandsen, Anne-Karina og vi andre hjemme i stuerne kan bl.a. glæde os til den engelske topsanger Bryan
  Ferry’s besøg. Anledningen er udgivelsen af en splinterny LP ‘Bete Noir’ hvorfra vi får nummeret ‘The Right Stuff’.
  Liza Minnellis koncert i København sidste uge har udmøntet sig i et interview, som den amerikanske verdensstjerne
  gav til Sten Bramsen i garderoben få minutter før showet. På scenen synger hun ‘ I happened To Like New York’.
  Bramsen bidrager også med en reportage fra et årligt gadehandler-møde på Trafalgar Square i London, og i Paris
  har Lars Stærbo mødt rockbandet Carte de Sejour, hvis medlemmer er indvandrere fra Nordafrika.
  Andre gæster er det canadisk-amerikanske rockband Saga med nummeret ‘Only Time Will Tell’ og vi får en video
  med det engelske Wet Wet.
  Blandt de danske gæster er Jørgen Klubien, leder af Dance Orchestra, det tidligere Danseorkestret. Han bor det
  meste af tiden i Los Angeles, men er hjemme til et interview. Vi hører titelnummeret ‘True’ fra deres nye single.
  Inden Bisgaard takker af for at give plads til ‘Den gamle’ skal vi se på prægtige gamle motorcykler og tegnefilm.