|
Saga havde taget deres
canadiske landsmænd Honeymoon Suite med som opvarmning i Valbyhallen i
aftes, og de
spillede frisk og veloplagt rock, faktisk mere
overbevisende end på deres nye LP, der lige er udsendt herhjemme –
og med en spilleglæde, der smittede i salen.
Det er ellers et spørgsmål, hvor velegnet den fine Valbyhal er til
rockkoncerter.
Ingen rygning, ingen plasticbægre i salen, og i pausen fortalte en vred
stemme os, at Saga ikke kom på før alle sad
ned.
Selvfølgelig sprang alle op og stod på sæderne allerede under første
nummer, og selvfølgelig havde de, der var
ansat til det, deres hyr med
at få os ned og sidde igen. Det gentog sig under de næste tre-fire
numre, indtil de opgav
– hvad vi jo som erfarne koncertgæster godt
vidste, de ville. Nu til dags er der jo som regel kun ståpladser til
rockkoncerter, og så slipper man for denne tåbelige komedie.
Nå, det Saga spiller er jo ellers nok musik, man kan holde ud at sidde
ned til. Det er pænt, ofte direkte smukt, og den
fornyelse hen mod mere
elementær dansemusik, deres sidste plade overraskende viste, mærkede man
ikke meget
til i Valby.
Og det var jo heller ikke det, de 3-4000 tilhørere kom for. Det var
gode, gamle, syngende, ‘symfoniske’ Saga, de ville
have. Og det fik de, hvadenten de sad eller stod…
|