Ekstra Bladet
 

 
  Tirsdag d. 4. februar 1986

                                                                                                 Side 24


 
ØM SAGA ROCK I VALBY


  Der er lagt op til en romantisk rock-oplevelse for de 3500 fans, der på forhånd har sikret sig billet til koncerten med
  det canadiske band SAGA, som spiller i Valbyhallen i aften.
  Gruppen, som består af sangeren Michael Sadler, Jim Crichton på bas og keyboards, Jim Gilmour ligeledes
  keyboards, Ian Crichton, der klarer alle guitarerne og trommeslageren Steve Negus, markerede på deres sidste LP
  ‘Behaviour’ et større stilskift.
  Hvor SAGA før kunne klinge rockende råt, har melodien nu fået langt mere romantisk lyd. Sanger Sadler er blevet
  hevet helt frem på scenen og har fået styrket vokalen rent teknisk, og er nu den der kommer til at dominere både øje
  og ørets oplevelse.
  SAGAs sceneshow har efter sigende også skiftet karakter. Før var det fuld fart frem både rent fysisk og med
  forrygende knald på diverse effekter, så det er spændende at se hvordan den rolige udgave af SAGA virker.

                                                                                                                                                                                                                      haje


  Den canadiske gruppe SAGA spiller i Valbyhallen i aften.