|
Den canadiske rockgruppe Saga står for stor og flot musik. Musik, som
lytteren bedst sidder tilbagelænet og nyder.
Når Saga kommer til Århus og København på tirsdag og onsdag, er den
engelske guitarist og sangskriver Chris Rea
med som »speciel guest« –
det vil sige opvarmningsnavn.
Tilhængere af storstilet og pompøs rock vil allerede, inden
hovedaktørerne entrer scenen, have fået ørerne fyldt med
deres yndlingslyd. Rea, som især har gjort sig bemærket med filmmusik, har
nemlig ligesom Saga gjort det storladne
til sit kendetegn. Han har
tilmed, hvad Sagas forsanger, Michael Sadler mangler: En kraftfuld
stemme, som ydermere
har noget dramatisk i sig.
Hvad Sadlers stemme savner i pragt og dramatik, har de fem Saga-medlemmer
til gengæld sammen i det lydbillede,
de skaber. Et billede, der er
præget af, at tre af de fem spiller tangent-instrumenter. Og gør det med
smag og stor
musikalitet.
At arrangementerne i høj grad henter inspiration i klassisk musik, og at
umiddelbarhed og følelsesladethed ikke
præger Saga – ja, det forhindrer
måske nok gruppen i at nå ud til en stor del af det traditionelle
rock-publikum. Dette
publikum er der så andre til at tage sig af.
Tilhængere savner Saga i hvert fald ikke. Et tysk popblad har foretaget
en læserafstemning, der placerede Saga som
bedste internationale gruppe
efter Police – foran Rolling Stones!
Både Saga og Chris Rea har været aktive på scenen siden 1978. Begge er
lp-højaktuelle. Saga med sin sjette plade
“Heads And Tales”, Rea med sin
femte “Water Sign”. Den sidste kommer der i øvrigt en smagsprøve fra i
tv-
programmet Mandagsbørsen på mandag.
|