|
Ung Nu |
| 1982 |
Side 26 |
|
SAGA „DRØMMEFABRIKKEN” |
|
|
|
|
|
Senere lagde de ifølge alle rapporter publikum ned på Roskilde Festivalen og løb med hele billedet det år og nu har Saga ved den ældste form af alle - mund til mund metoden - udsolgt tre koncerter i København, selvom bureauet forsigtigt startede med én. Den første koncert, mandag, startede temmelig forsinket, fordi bandet kom direkte fra München, men det »fulde program« blev alligevel afviklet - d.v.s. at nu havde Saga fået opvarmningsband - et band med et obskurt navn som jeg ikke kan stave, men det var dannet af pianisten fra det i Tyskland så verdensberømte band Barclay James Harvest. De arbejdede hårdt den korte tid (ca. 30 min.) de fik overladt af Saga, men det siger noget om stemningen at »varme navnet« blev klappet ind til ekstranummer. Jeg tror nu ikke, at det bliver en konstellation, vi kommer til at høre meget til i fremtiden. JEG KEDEDE MIG Lad mig fastslå fra starten, at jeg kedede mig bravt under Sagas show, og at jeg brød mig en døjt om deres stereotype musikform. Når det er sagt, så lad os starte med facts. Der blev spillet højt - meget højt og på trods af, at jeg har hørt noget af den bedste lyd i mit liv her i Tivoli, var lyden rodet og uklar og meget buldret. Saga medbragte et fedt lysanlæg - selvfølgelig - men på ingen måder imponerende og brugen af det, var ikke noget at skrive en linje om. Saga spillede musik fra alle deres LP'er - naturligvis flest fra den nyeste »Worlds Apart« - men det var umuligt at høre nogen forskel eller udvikling i sangene - måske fordi der ingen udvikling har været - det gik i hvert fald tabt live. Sangeren - der også var både ekstra keyboardmand og basguitarist - havde en ret unuanceret måde at aflire repertoiret på, og sangen var hele tiden så druknet i larmen, at man ikke kunne opfatte de nuancer, der vel har været - og den side af sagen blev derfor heller ikke medvirkende til nogen god oplevelse. GODT MODTAGET Saga blev entusiastisk modtaget, og publikum var i høj grad bekendt med deres numre. Saga havde, som det ofte forekommer i vores lille ukritiske hovedstad allerede vundet inden de kom ind på scenen, og de skulle vise en ualmindelig kedelig 2 timers film på bagtæppet for at tabe den koncert på gulvet. Der blev lagt ud med brask og bram i vanlige »amerikanske« attituder, som det sig hør og bør indenfor pomp-rock'en - denne veletablerede »drømmefabrik«, hvor unge fyre i salen i salen i en mimisk guitar-solo eller tromme-hvirvel, potensforlænger sig selv helt op på scenen i idolernes sted, til en anden verden uden kedsommelige grillbar-aftner, der går med at skjule cykelkædens oliesnavs på cowboybukserne - eller den yngre kvindelige del af publikum, der henåndet drømmer sig i armene på den »smalmåsede« tordenskjold-kopi, der ser så guddommelig ud i røg og damp, med to blå bagspots, mens han som en anden Zeus nedvurderer sine underlødige tilbedere. ARROGANTE MANERER Denne måde at sælge varen på - ved at gøre sig til med arrogante star-manerer, er et af stilprægene ved denne amerikanske form for heavy-symfonisk rock. Der forekommer - f.eks. i tilfældet Rod Stewart - typer der excellerer i denne star-rolle, men til stadighed med en ironisk distance til sig selv - denne befriende distance skulle man sg'u lede længe efter her. Jeg kunne ikke lade være med at grine af den oppustede forsangers arrogance, der åndeligt pissede folk ned ad ryggen, med viden om, at heavy-publikummet tendere at være åndsmasochister og elsker at deres bifald modtaget med - »triumf«. Når jeg fandt ham komisk, var det fordi, han bar et par vanter med afklippede fingre som »Deres« almindelige dødelige anmelder anvendte som 13-årigt avisbud - »avisbud Zeus« - »Olympens Stiftstidende«. Guitaristen i Saga var blændende dygtig, men det så jeg kun, jeg kunne ikke høre ham. Keyboardfolkene var virkelig gode - bassisten var la, la og trommeslageren var den mest fantasiløse i verden efter Charlie Watts - kedelig - kedelig, men han så ud som om han mente det, når han smilede. PS. Jeg hørte et nummer i radioen, som jeg syntes var knaldgodt - speakeren sagde det var Saga - det kan ikke ha' været en liveoptagelse! |
|
Saga med lys på. |
|
Forsangeren. |