Ung Nu
 
 
  juni 1980

                                                                                                   Side ?

  Succes i Falkoner Teatret:
  STYX ER IKKE EN SAGA BLOT!


  Langt om længe blev det Europas tur til at stifte nærmere bekendtskab med gruppen Styx, der for
  længst har manifesteret sig som et af USA's mest sælgende og publikums-trækkende bands.
  Også Danmark måtte overgive sig - Styx tog pusten fra alt og alle med deres hektiske show, der
  både gav øjne og ører noget at bestille.


  AF LARS CHRISTENSEN

  Onsdag d. 18. juni stod der rock på plakaten i Falkoner Teatret i København. Skønt de københavnske koncert-
  gængere samme aften havde lejlighed til at høre reggae i verdensklasse andetsteds i byen, var Falkoner Teatret fyldt
  på denne regnvejrsaften.

  Attraktionen var det amerikanske rock-band Styx, der med en længere Europa-turne forsøger at udvide deres
  allerede etablerede status som superstjerner i USA.
  For en gangs skyld var det et virkelig spændende navn, der skulle klare »opvarmningen« af publikum. Det drejede
  sig om den canadiske gruppe Saga, der med et virkeligt velarrangeret og disciplineret show viste, at de tåler omtale
  som et rockband i topklasse. Saga spillede numre fra deres to LP'er, navnlig fra deres seneste »Images at Twilight«,
  og deres udmærkede lyd og flittige brug af tangent-instrumenter vakte da også behørig jubel hos publikum.

  HEKTISK PRÆG
  Efter en kort pause, hvor de fornødne omrokeringer af anlæg m.m. blev klaret, stod hovednavnet Styx endelig på
  scenen. De lagde ud med nummeret »Borrowed Time« fra deres seneste LP, »Cornerstone«, og her var der show og
  effekter lige fra starten. Et meget indstuderet lys- og scenearbejde gav koncerten et hektisk præg, og absolut intet var
  overladt til tilfældighederne.
  Med 9 LP-udgivelser i ryggen har Styx jo et temmelig stort repertoire at vælge af, men det var naturligt nok
  hovedsageligt fra de sidste 5 albums man havde valgt numre til show'et, der blev præsenteret i København.
  De tre forgrundsfigurer i gruppen, Dennis De Young, James Young og Tommy Shaw imponerede ikke mindst på
  grund af deres fantastiske sangstemmer og var absolut dominerende. Bassisten Chuck Panozzo havde en meget
  tilbagetrukket rolle i show'et, mens hans bror, John Panozzo, leverede en af de bedste trommesoli, der længe er set
  og hørt.
  Kort og godt var koncerten en fornøjelse - og en bekræftelse på, at Falkoner Teatret stadig er den bedst egnede
  koncertsal, København kan byde store rock-navne.